Her i artiklen ser vi på de forskellige typer af hybridbiler, så du bedre kan finde ud af om en hybridbil passer til dine kørselsbehov og ønsker. Nederst i artiklen vil du få svar på klassiske spørgsmål om hybridbiler og skulle du have yderligere spørgsmål til køb, service og reparation af el- eller hybridbiler er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Hos Autocentrum Aars er vi Auto e partner (via Auto2Parts). Det betyder at du beholder du din garanti, når du lader os udføre service og reparationer på din elbil.
Der findes 3 forskellige typer af hybridbiler
Mild-hybrid:
Kører primært på benzin eller diesel i kombination med en lille elmotor. Bilen bruger altid brændstof og elmotor samtidig og kan ikke køre på el alene. Den lille elmotor hjælper automatisk forbrændingsmotoren, når der er behov for det ved spidsbelastninger. Det kan f.eks. være, når bilen startes. Når du tænder for varmeapparatet, bruger elruderne, sædevarme osv. er det typisk i disse situationer at bilen bruger el fremfor brændstof.
Mild-hybrid forkortes ofte af bilproducenterne som MHEV (Mild Hybrid Electric Vehicle).
Fordele ved en mild-hybridbil
- En mild-hybrid skal aldrig oplades. Det klarer bilen selv
- En mild-hybrid udleder mindre CO2 sammenlignet med benzin- eller dieselbiler
- Fordi bilen ikke kan køre på ren el vil den også i vid udstrækning opleves, som en almindelig benzin- eller dieselbil
Hybridbil:
Hybridbilen skal ikke oplades og kører på en kombination af el og brændstof (benzin eller diesel). Batteriet i hybridbilen oplader automatisk, når brændstofmotoren er i gang eller bilen bremses. En hybridbil kører typisk længere ved kørsel Ved høje hastigheder
Fordele ved en hybridbil:
- Bilen kan køre på ren el i korte afstande, når der er opladet nok strøm på batteriet
- Et godt valg til bykørsel
En almindelig hybridbil forkortes ofte af bilproducenterne som HEV (Hybrid Electric Vehicle).
Plug-in Hybrid:
Populær hybridbilstype, som produceres af de fleste bilproducenter, herunder Audi, VW, Mercedes, Skoda og BMW.
Med en plug-in hybrid får du en bil, som kan køre på både el og benzin. Bilen skifter automatisk mellem el og benzin, men du kan også styre det manuelt, hvis du vil køre på ren el eller benzin. En plug-in hybridbil oplades mens den kører og bruger automatisk strømmen, når forholdene er til det.
Fordele ved at vælge en plug-in hybrid:
- Støjsvag
- Automatgear, som standard
- De kan køre på ren el i en vis afstand, før benzinmotoren træder i kraft
- Bekymringsfri og fleksibelt bilvalg. Kan køre på ren benzin. Ideelt, hvis du ikke har adgang til ladestandere på farten
- Plug-in hybrid modellerne har generelt en god batterikapacitet og kan oplades på lige fod med elbiler ved ladestation eller i stikkontakt
Plugin-hybrid forkortes ofte af bilproducenterne som PHEV (Plugin Hybrid Electric Vehicle).
Fordele ved at vælge en plug-in hybrid:
- God til bykørsel og køer
- Lavere grøn ejerafgift, sammenlignet med både benzin- og dieselbiler
- Har både en elmotor og en konventionel brændstofmotor at trække på
- Mindre brændstofforbrug og lavere CO2-udledning sammenlignet med rene benzin- eller dieselbiler
- Bilens batteri oplades under kørsel fordi der genindvindes energi, der normalt går tabt, som varme under bremsning i benzin- eller dieselbiler
Ulemper ved at vælge en hybridbil:
En hybridbil vil i højere grad bruge brændstofmotoren, hvis du hovedsageligt kører lange strækninger eller kører meget på motorvej
Kan være dyrere at anskaffe, alt efter bilmærke og model. Til gengæld kan brugtvognsværdien være højere.
Tøv ikke med at kontakte vores salgsafdeling, som kan hjælpe dig med at skabe det fulde økonomiske overblik, før du evt. vælger at købe en hybridbil.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om el- og hybridbiler
Hvor tit skal en plug-in hybrid oplades?
For at få det fulde udbytte af en plug-in hybrid er det en god ide at oplade bilen dagligt. Opladefrekvensen afhænger af dit kørselsforbrug. Kører du udelukkende små byture kan du godt opleve at det ikke er nødvendigt at lade bilen hver dag.
Skal jeg købe en hybridbil eller en plug-in hybrid?
Valg af biltype, bilmærke og model afhænger altid af flere ting, herunder hvor og hvordan du kører bilen. Der kan være stor forskel på om du vil få mest glæde af en ren hybridbil, plug-in hybrid eller ren elbil. Præcis, som med biler med konventionel forbrændingsmotor har din kørestil og forbrug indvirkning på hybridbilens rækkevidde og den reelle strækning, som du kan køre på ren el.
En god tommelfingerregel er at hybridbiler er særlig gode ved bykørsel og i køer, mens plug-in hybrid er god, hvis du ofte kører længere strækninger på landevej. Kører du lange strækninger på motorvej kan det være en fordel for dig at se på om en ren elbil eller en bil med konventionel brændstofmotor kan være bedre for dig. Vi tager gerne en uforpligtende snak om mulighederne og hjælper dig med at finde den rette bil. Uanset om er på udkig efter en ny eller brugt el- eller hybridbil, benzin- eller dieselbil.
Er det dyrere at forsikre el- og hybridbiler sammenlignet med benzin- eller dieselbiler?
Hos nogle forsikringsselskaber kan prisen på din bilforsikringen være højere, sammenlignet med benzin- og dieselbiler. Årsagen kan er bl.a. at nogle forsikringsselskaber vurderer der er en højere risiko for flere hovsa-skader, som opstår grundet el- og hybridbilernes hurtige accelerationsevne.
Mange forsikringsselskaber forsikrer dog el- og hybridbilerne til samme pris, som almindelige benzin- og dieselbiler, men det er værd at undersøge forud for dit bilkøb, så du undgår økonomiske overraskelser.
Hos Autocentrum Aars hjælper vi dig gerne med at undersøge prisen på forsikringen af din nye bil forud for dit bilkøb, så du får det fulde overblik over din samlede årlige biløkonomi og kan finde en bil, som matcher dine ønsker og behov.
Er service og reparation dyrere på el- og hybridbiler, sammenlignet med benzin- og dieselbiler?
For nogle bilmærker og modeller vil der være længere imellem serviceeftersyn på en el- eller hybridbil, sammenlignet med benzin- og dieselbiler. Vær dog opmærksom på at bremserne på en bil med elektrisk motor typisk kræver jævnlig smøring og eftersyn, selvom de ikke bruges aktivt i samme omfang, som på en benzin- eller dieselbil.
Vi anbefaler dig altid at følge fabrikantens anbefalinger for frekvens af service. Du kan finde anbefalinger til frekvensen på bilens service i servicebogen.
Har du en el- eller hybridbil kan vi hjælpe dig og udføre både service og reparation.