Flexleasing
Flexleasing for private og erhverv, uden økonomiske overraskelser
Hvad er flexleasing?
Flexleasing er en billig leasingtype, hvor du ikke betaler den fulde registreringsafgift af bilen med det samme, men i stedet betaler du kun registreringsafgift for den periode, du leaser bilen.
Flexleasing er velegnet til både private og erhverv, hvad enten du er på udkig efter en bil på gule eller hvide plader.
Med flexleasing opnår du den største besparelse på biler, der er minimum 3 år gamle. Satsen for den månedlige periodeafgift, du skal betale, afhænger af bilens alder, når du indgår leasingaftalen:
- 0-3 mdr.: 2 % registreringsafgift
- 3-36 mdr.: 1 % registreringsafgift
- Over 36 mdr.: 0,5 % registreringsafgift
Selvom flexleasing oftest er anvendt til dyre luksusbiler, hvor registreringsafgiften er høj, kan alle importerede biler, der endnu ikke er betalt fuld registreringsafgift på i Danmark, indgå i en flexleasingaftale.
Hvordan fungerer flexleasing?
Flexleasing fungerer stort set som andre traditionelle leasingformer, men den store forskel er, at du som udgangspunkt selv er ansvarlig for at sælge bilen efter endt leasingperiode, medmindre du fra start har aftalt andet i din leasingaftale.
Ved traditionel finansiering eller privatleasing tages der udgangspunktet i bilens pris inkl. moms og bilens afgift, når den månedlige pris skal fastsættes.
Ved flexleasing beregnes den månedlige ydelse med udgangspunkt i bilens stålværdi og en anpartsmoms/forholdsmæssig afgift, som fastsættes efter bilens alder. Derfor kan du med fordel flexlease en nyere, importeret bil, uden afgift.
Modsat traditionel leasing er det med flexleasing ikke en dårlig ting, at du har kørt mange kilometer! Tværtimod, så falder din månedlige ydelse ved genleasing, fordi beregningsgrundlaget er bilens stålværdi og en forholdsmæssig afgift.
Hos Autocentrum Aars samarbejder vi bl.a. med Sønderjysk Forsikring og al finans, så du som erhvervsdrivende kan få en god og billig forsikring. Pt. er dette kun muligt for erhvervskunder.
Fordele ved flexleasing
Flexleasing er kendt for at have flere fordele end ulemper, hvad enten du sammenligner modellen med traditionel leasing eller billån.
- Fleksibelt (kun 12 mdrs. binding for private og 36 mdr. for erhverv)
- Undgå store værditab på bilen, særligt hvis du flexleaser en bil, der f.eks. er 3 år gammel
- Lav kapitalbinding, sammenlignet med traditionelle billån
- Mulighed for at få en bil med mere ekstraudstyr
- Ingen kilometerbegrænsning
- Billigere forsikring, hvis dit forsikringsselskab har en beregningsmodel for flexleasede biler, hvor du kun forsikrer bilens reelle værdi, uden registreringsafgift
- Undgå økonomiske overraskelser, når du afleverer bilen (særligt ved biler med en alder på 3 år ved indgåelse af flexleasingaftale)
- Ved udløb af leasingaftale har du flere muligheder end med traditionel leasing. Du kan f.eks. indfri restværdien i bilen og eje bilen selv, genlease bilen eller sælge bilen til f.eks. udlandet
Særlig fordel for private flexleasingkunder hos Autocentrum Aars
Ønsker du som privatperson at flexlease din bil, vil Autocentrum Aars indgå i leasingaftalen som tredjepart, hvor vi forpligter os til at købe bilen, hvis du ikke ønsker at forny din flexleasingaftale efter udløb. På den måde undgår du at stå med ansvaret for at sælge bilen og kan dermed risikofrit flexlease en bil hos os.
Ulemper ved flexleasing
- Høj forsikringspræmie ved dyre biler, hvis ikke dit forsikringsselskab har en særlig beregningsmodel for flexleasingbiler
- Hos flere leasingselskaber skal du selv købe bilen efter endt flexleasingperiode, eller henvise til en køber
- Flere leasingselskaber henter ikke selv bilerne i udlandet, så du kan risikere, at bilen ikke lever op til dine forventninger og kvalitetskrav
Når du indgår en flexleasingaftale med Autocentrum Aars, minimerer du ulemperne.
Hvor meget kan man spare på flexleasing?
Du opnår den største besparelse på dyre biler som f.eks. Mercedes, BMW og AUDI, fordi de har en højere registreringsafgift end billigere biler.
Din månedlige pris afhænger bl.a. af:
- Bilens alder
- Bilens pris og registreringsafgift
- Størrelsen på din udbetaling
Det vil være meget forskelligt, hvad du kan spare på flexleasing, fordi der er mange parametre, du kan skrue på. Hos Autocentrum Aars har vi mere end 20 års erfaring med import af biler. Siden 2010 har vi tilbudt flexleasing til private og erhverv.
Vi tænker hele vejen rundt om din flexleasingaftale, så du kommer trygt i mål og ikke får nogen økonomiske overraskelser. Du kan naturligvis altid få en uforpligtende snak om flexleasing og få udregnet konkrete eksempler på biler med udgangspunkt i dine behov, ønsker og din økonomi.
Vi står klar til at hjælpe dig
Flexleasing af Mercedes, BMW og AUDI
Du opnår den største besparelse på flexleasing af dyre biler som f.eks. Mercedes, BMW og AUDI, fordi de typisk har en højere registreringsafgift, hvis du skulle købe bilen.
Hos Autocentrum Aars hjælper vi dig med at finde din drømmebil og har ofte et udvalg af biler til flexleasing på lager. Vi er specialister i tyske biler som f.eks. VW, AUDI, Mercedes og BMW. Vi har mange års erfaring med import af biler fra Tyskland, Holland og andre steder.
Vi er meget kritiske i vores udvælgelse og indkøb af importerede biler, så vi sikrer, at bilen matcher dine ønsker og forventninger.
Undgå økonomiske overraskelser ved flexleasing
Det kan være fristende at vælge det billigste tilbud på flexleasing, men her er det vigtigt, at du læser det med småt, inden du underskriver en flexleasingaftale, hvad enten du overvejer privat flexleasing eller erhvervsleasing.
Flexleasing – regler
Flexleasing blev muligt den 18. december 2008 med reglerne i registreringsafgiftsloven L64.
Med lovforslaget blev det vedtaget, at leasingselskaber kun skal betale den forholdsmæssige registreringsafgift for leasingperioden.
Hos Autocentrum Aars har vi siden 2010 hjulpet vores kunder med at sammensætte den rigtige flexleasingaftale, og vi er naturligvis opdateret på alle regler om flexleasing, så du trygt kan flexlease en bil hos os, uden økonomiske overraskelser.
Nogle af fordelene ved flexleasing
Lav reg. afgift
Fleksibelt
Ingen km. begrænsing
Lav kapitalbinding
Vi hjælper dig med at finde din drømmebil
Vi har mere end 20 års erfaring med bilimport og kan hjælpe dig med at finde din næste drømmebil, hvad enten du er på udkig efter en ny familiebil eller firmabil